"Det Gamle Hus", som er et af byens ældste, ligger i Hornbæks charmerende gamle fiskerleje helt tæt ved havnen og den fantastiske badestrand. Huset er desuden centralt beliggende i forhold til indkøb, restauranter og offentlig transport.
Huset er perfekt til 2 personer, men kan også rumme den lille familie med en ekstra opredning. Til huset hører en hyggelig lille gårdhave, hvor der er mulighed for at slappe af med en god bog, tilberede sin aftensmad på grillen eller tage et kig ned til havnen fra havelågen.
Interiør
Huset fremstår både udvendig og indvendig, stort set stadig, som da fiskeskipper Edvard Ellekilde og hans kone Stine boede der for ca. 100 år siden. Bemærk at der derfor ikke er så højt til loftet ( især i køkken og bad).
Interiøret med de originale paneler, loftsbjælker, køkkenskabe, kommoder osv er nænsomt renoveret og bevaret for eftertiden. Dog har der sneget sig nogle moderne bekvemmeligheder ind, som indlagt vand, elektricitet, fjernvarme samt gode nye senge for at optimere den charmerende oplevelse ved at opholde sig i huset.
Faciliteter
Stue på ca. 20kvm med soveplads til 2 personer (twin-bed) samt evt 1-2 opredninger, spiseplads og læsekrog.
Dvd-afspiller og radio.
Køkken med 3 kogeplader samt miniovn, kaffemaskine, stempelkande, termokander samt div. kogegrej, service og bestik til 6 personer.
Spisekammer med microovn og køleskab.
Lille brusebad og toilet
Sengetøj og håndklæder er incl. i prisen
God skabs-/ og kommodeplads
Hyggelig gårdhave med havemøbler og grill
Copyright © All Rights Reserved