Husets historie

Copyright © All Rights Reserved

Edvard og Stines hus 


Det Gamle Hus har været i familiens eje i generationer, og på billedet ses fiskeskipper Edvard Ellekilde, som havde sejlet Jorden rundt i sine unge dage, og hans kone Stine, som ejede huset for 100 år siden.

Stine var min oldemors søster, og de to kvinder sad i deres ungdom bla model for en af samtidens store danske kunstnere, P.S.Krøyer, som malede det kendte maleri "Morgen i Hornbæk"( fiskerne kommer ind ). Hendes far er ligeledes afbildet på en af hans akvareller " Hjemme hos den gamle Jens Ynsen". Begge billeder kan ses på "Den Hirschsprungske Samling". På sine ældre dage er de begge blevet  tegnet af den tyske kunstner Hans Flüggen.

Julius


Også Stines brødre ( her Julius) blev foreviget for eftertiden af bla den brasilianskfødt tysker, Lima, som fotograferede dem under sit ferieophold i Hornbæk. Billederne kan ses i Hornbæks lokalhistoriske arkiv. 

Stine


Stine og hendes mand Edvard byggede i 1904 et større hus på grunden direkte ud til havet. De begyndte at leje ud til "Københavnerne", og det var efterspørgslen der bestemte om det var værelserne i det nye hus eller hele det gamle hus, der blev lejet ud til "Københavnerne". På deres gamle dage flyttede de permanent ind i det gamle hus, og mine bedsteforældre overtog det nye hus, som min mormor nu fortsatte med at leje ud i Stines ånd. Efter mange års forrygende sommerleben med mange kendte ansigter stoppede udlejningen og mine forældre og jeg flyttede ind i det nye hus. Min mormor tilbragte resten af sine dage i det gamle hus.